Sådan får din hund den bedste behandling mod diverse sundhedsproblemer
I løbet af en hunds levetid kan den blive ramt af sygdom. Det kan komme pludseligt, og andre gange kan det have været længe undervejs. For at have de bedste forudsætninger for at forlænge hundens levetid er det vigtigt at opdage problemet så hurtigt som muligt, for at kunne give den rigtige behandling.
Hill’s hundefoder mod sart mave
Hvis din hund døjer med sart mave, vil det ofte ses i form af opkast og diarré. Varer det længere end et par dage, kan det være nødvendigt med professionel hjælp fra en dyrlæge. Kommer det i perioder, kan man nogle gange afhjælpe problemet med Hill’s hundefoder. Hill’s hundefoder egner sig til hunde i alle aldre og er fuldfoder, som er specielt egnet til hunde med sart mave. Hill’s hundefoder er anbefalet af dyrlæger, da det kan hjælpe din hund med at komme på ret kurs igen.
Den rigtige diæt mod overvægt
En hund med ekstra pels kan godt være ekstra elskværdig, men det kan også være et tegn på overvægt. Der skal faktisk ikke så meget til, før det defineres som overvægt. Det vil sige, at hvis hunden egentlig skal veje 20 kg., så er den faktisk overvægtig, hvis den vejer 23 kg. Som hundeejer er det vigtigt at være opmærksom på kosten, og her kan Virbac hundefoder være et oplagt valg.
Virbac hundefoder kommer i varianter, der er velegnet til overvægtige hunde. For serverer man Virbac hundefoder for ens hund, vil den kunne begrænse sit kalorieindtag, da foderet har lavt energiindhold. Til gengæld indeholder foderet meget protein, hvilket er vigtigt for hundens kost.
Motion mod gigt
En hund kan leve med gigt i mange år, uden at det bliver et problem. Men oplever man følgende symptomer, kan det være et tegn på, at hundens livskvalitet forværres af gigt:
- Halten, særligt efter meget motion
- Smerter bestemte steder
- Ude af stand til at gå på trapper eller rejse sig
Som regel vil en dyrlæge kunne tage røntgenbilleder af hunden for at kunne finde ud af, hvordan gigten vil udvikle sig. Ofte kan medicin lindre smerter, men som hundeejer kan man også afhjælpe problemet ved at gå ture ofte. Men når det gælder løb efter bold, er det noget, man bør holde sig fra, så længe gigten blusser op.
Medicin mod nyresvigt
Kronisk nyresvigt er en sygdom, som hurtigt vil kunne vise sig i hundens adfærd. Hunden vil sove mere pga. træthed og vil måske ikke engang røre mad- eller drikkeskålen. I det tilfælde vil en dyrlæge som regel medicinere hunden, da det kan give hunden et bedre fungerende liv. Som ejer kan man hjælpe til ved at give ens hund specialfoder med mindre protein, så man beskytter nyrerne.